tirsdag den 10. maj 2011

Hjemme igen efter et par skønne dage nordpå

Vi har nydt et par dage hos mine forældre. Morten har arbejdet, men Noah og jeg har haft et par gode fridage, og Noah er blevet forkælet af sin mormor og morfar. Min mor og far fik i torsdags (5. maj) deres nye lille hundehvalp, Molly. Hun er en 8 uger gammel Cairn Terri, og er bare slet ikke til at stå for. Noah synes også hun er sød, meeen han er ikke bleg for at vise eller give lyd fra sig, hvis han ikke lige gider hende.  Er hun ikke bare sød??


Mine forældre bor stadig i mit barndomshjem, ned til et pragtfuld grønt område (det kunne godt være deres have jeg snakkede om, for den bliver passet og plejet ned til mindste detalje!), men det er en stor eng, med en lille bæk og hvad der dertil hører. Smukt, og så bringer det en masse dejlige minder frem!


Da vi kom hjem til aften var pakken fra kageshoppen ankommet, og stod udenfor min dør. Skal bruge lidt ekstra grej og sager til en venindes bryllupskage i næste uge, så det var simpelthen yderst nødvendig med endnu en sending derfra :D I pakken var noget nyt legetøj, et tyllesæt (jeg har indtil videre bare brugt det jeg havde fra en lokal isenkræmmer, men nu skulle det altså være!) Uuuuh, jeg glæder mig altså sådan til at skulle lave den kage, så kan jeg virkelig få prøvet mit nye legetøj af...måske en lille prøvekage ikke helt er en dum idé..hehe

Ingen kommentarer:

Send en kommentar